Vi ønsker at børn samles i fælles leg, hvor fokus er sammenhold, latter og sjov.
Da jeg var barn var jeg altid på boldbanen, og der var alle de andre også, og vi spillede bold kun for hyggen. Vi kunne også rende rundt på legepladsen hele dagen, uden at lave andet end sjov og pjat.
Vi ønsker at børnene igen får et frit legerum, hvor deres sociale udvikling styrkes, og hvor de forstår hvor vigtigt grin og latter er når man møder andre mennesker.
Væk fra skærme og travle hverdage, væk fra stres og jag med aftensmad i hjemmet. Ud og leg og hav det sjovt med en masse andre børn.
Ideen kommer fra en travl hverdag med mange børn, og her er tanken at vi samtidig frigør hjemmet for børn i tidsrummet 16:30-17:30, og så kan forældrene få lavet mad osv mens børnene hygger.
Vi er flere frivillige der holder styr på børnene, arrangere legene, holder den gode tone og sørger for lidt at drikke i form af vand/saftevand.
Der vil naturligvis også være “fri entre” for forældrene, så de kan se hvad det er vi laver.

Den gode tone og den frie leg er hovedformålet med den time vi leger, og alle børn er velkomne. Vi sætter dog nogle grænser op for afhentning af børnene, se mere nedenfor, samt regler for forældrenes tilstedeværelse.

  • Afhentning af børn sker kun indenfor 300m fra legepladsen, og kun på gå ben.
  • Børn mellem 0-6: SKAL være med voksen
  • Børn over 6: Valgfrit om voksen er med

Du kan tilmelde dit barn her på siden, så får du besked op til dagen hvor vi leger nær dig. Det er ingen bindende tilmelding, og der skal ikke gives besked om barnet kommer eller ej. Vi hygger uanset hvor mange børn der kommer.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte stifter Casper Nielsen på tlf: 53805704